Vælg lokkemiddel til vildsvin

Vildsvin kommer på foderpladsen fordi de er lækkersultne. Majs er slik for dem og da det er både tilgængeligt, nemt at håndtere og sprede automatisk er langt de fleste foderpladser bygget op omkring majs som det primære lokkemiddel.

Men det er muligt at gøre pladsen endnu mere attraktiv for vildsvinene. De er jo ikke anderledes skruet sammen end mennesker – de kommer helst på de steder, hvor de har det bedst…

Et lokkemiddel for enhver smag

Vildsvin elsker af uransagelige årsager duften af bøgetjære. Et tjæretræ (eller en stub) på foderpladsen er derfor vigtigt og lokker vildsvin ind på lang afstand. Tjæren skal fornys hver gang du fodrer – gerne oftere, da den dufter mest når den lige er smurt på.

Vi fører prima bøgetjære og køber du flere ad gangen får du ret klækkelige rabatter.

Bemærk, at det er ret vigtigt, at du bruger netop bøgetjære og ikke al mulig anden tjære. Du kan ødelægge en i øvrigt god foderplads fuldstændigt, hvis du i stedet for bøgetjære bruger en rest sort snask du har til overs efter du reparerede tagpap-taget eller lignende. Tjære er ikke bare tjære. Det SKAL være bøgetjære.

Men tjære er ikke det eneste brugbare lokkemiddel til vildsvin.

Vi har et bredt udvalg af produkter med vidt forskellige duftprofiler spændende fra nødder og karamel til æbler, kirsebær, anis og honning m.m. Det er relativt umuligt at udtale sig skråsikkert om, hvad der virker på en given plads på et givent tidspunkt. Et lokkemiddel, der virker helt fantastisk på en foderplads kan have ganske tvivlsom effekt på en anden og det kan også svinge over tid. Vi oplever at forskellige grupper af vildsvin simpelthen har forskellig smag for lokkemiddel. Det er næsten præcis som at vælge det bedste blink at fiske med – det er ikke hver dag, at de samme blink virker lige godt – nogle få lokkemidler – såsom f.eks. Suhlengold – lader dog til at være ret så universelt effektive. Andre er mere sæsonbetonede.

Vore medarbejdere er alle erfarne vildsvinejægere og deler gerne ud af erfaringerne når det gælder lokkemiddel til vildsvin. Der er mange praktiske tips og fiduser, som også kan gøre din jagt mere effektiv med lokkemiddel. Vildsvin er nemlig til at lokke med…

Betalingsmetoder
paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Find os på