Norliq Likør

Pris fra
199,95 DKK
Lager:

Dansk fremstillet likør til de glade stunder på jagten

Beskrivelse

NORLIQ Sureau blev udviklet af René Christensen i slutningen af 90’erne med afsæt i en ung mands fascination og smag for alkohol.

Eksperimenterne var mange og processen blev først perfektioneret næsten 15 år senere, hvor RC Wine så dagens lys med NORLIQ Sureau som eneste produkt.

Den meget positive modtagelse gav René blod på tanden og resulterede i endnu et produkt, NORLIQ Cerise, i slutningen af 2013. Samtidig var den første – meget lille – produktion af en likør lavet på basis af grønne valnødder sat i gang.

Denne ambitiøse stigning i aktiviteterne kunne nu for alvor føres ud i livet, da Per Rasmussen – med sin baggrund i finans, administration og afsætning – ved en tilfældighed kom på banen. Dette resulterede i NORLIQ I/S, hvor alle aktiviteter, udvikling og ekspansion er samlet i et dynamisk partnerskab. Den fortsatte fremgang for firmaet har betydet, at markedet for vore likører er vokset, og udviklingen af nye ideer har resulteret i lanceringen af Rhubarb i sommeren 2017.

I 2019 blev Rhubarb fuldt økologisk, og den store interesse og positive modtagelse har resulteret i, at Cerise i 2020 er blevet økologisk. Interessen fra både hjemlige og udenlandske aktører vil helt sikkert betyde, at NORLIQ vil vokse yderligere, ligesom nye produkter forventes introduceret i de kommende år.

 

NORLIQ SUREAU

NORLIQ  Sureau er en dansk produceret likør fremstillet af hyldebær.

Likøren er udviklet af NORLIQ og byder på en smagsoplevelse af helt særlig kvalitet og karakter.

Til fremstilling af Sureau anvendes kun hyldebærsaft af udsøgt kvalitet. Saften bringes til gæring i temperaturstyrede tanke. Efter endt gæring tilsættes saften ren alkohol af god kvalitet og pumpes på lagertanke, hvorefter den afkøles, så gærceller og evt. bærrester bundfældes. Efter nogle uger tilsættes igen ren alkohol samt en sukkerlage, som efter lagring tilfører Sureau de portvinslignende karakterer.
Likøren lagres derefter seks måneder på tank, inden den tappes på flaske.

NORLIQ  Sureau er en yderst delikat likør med en fløjlsblød og rund smag af hyldebær, og et afstemt indhold af alkohol gør den til en nydelse i absolut topklasse.

SERVERINGSFORSLAG NORLIQ SUREAU

Servér Sureau lettere afkølet til kraftige oste, mørk chokolade, som ledsager til kaffen eller nyd den blot som den er på jagten, sejlturen eller i venners lag.
Likøren kan ved opbevaring på køl holde sig i mindst 12 måneder efter åbning.

 

 

NORLIQ CERISE

NORLIQ Cerise er en dansk produceret økologisk likør fremstillet af kirsebær. Likøren er udviklet af NORLIQ og byder på en smagsoplevelse af friskhed, frugt og karakter.

Der anvendes udelukkende økologisk saft af kirsebærsorten Oblachinska til denne likør. Dette kirsebær er rigt på syre og har samtidigt et højt indhold af sukker. Ved hjælp af speciel aromagær bringes den friske saft til gæring i vore temperaturstyrede ståltanke. Efter endt gæring tilsættes saften ren alkohol og pumpes på lagertanke, hvorefter den afkøles, så gærceller og evt. rester af bær bundfældes. Når saften er klaret op tilsættes alkohol og sukkerlage samt et koncentreret udtræk af kirsebærstenens aromastoffer. Dette tilsættes for at koncentrere den autentiske smag af kirsebær i likøren.

NORLIQ Cerise er en yderst karakterfuld likør med den naturlige smag af kirsebær, der leder tankerne hen på solmodne kirsebær plukket direkte fra træet. Cerise indeholder 25 pct. alkohol, som går i perfekt balance med den lette sødme og store fylde.

SERVERINGSFORSLAG

Servér Cerise afkølet til desserter, som ledsager til kaffen eller ”on-the-rocks” eller prøv den som ingrediens i cocktails – f.eks. med hvidvin eller ”bobler” som en nordisk version af Kir eller Kir Royal.

Likøren kan ved opbevaring på køl holde sig i ca. 9 måneder efter åbning.

 

 

NORLIQ NOIX


Denne likør fremstilles af grønne valnødder og byder på en smagsoplevelse af helt usædvanlig kvalitet og karakter. Noix er med sin delikate smag af valnød og en let karamelliseret sødme en likør i den absolutte eksklusive topklasse.

Til fremstilling af NORLIQ Noix anvendes danske grønne valnødder. Nødderne plukkes før modning, hvorefter de kværnes og blandes i en koncentreret alkoholopløsning. Ved hjælp af specialudviklede tanke iltes alkohol og nødder gennem mange måneder, samtidig med at hyppig omrøring foretages. Den specielle iltningsmetode, omrøring og den præcise alkoholopløsning sikrer, at de rette smagsnuancer senere vil være fremtrædende i den færdige likør.

Efter klaring tilsættes ekstrakten rørsukker og glukose samt en specialudviklet karamel, som tilsammen giver den færdige likør en perfekt balance mellem smagen af nød, let sødme og et strejf af karamel.

SERVERINGSFORLAG FOR NORLIQ NOIX

Norliq Noix er en perfekt ledsager til kvalitetsoste, til desserter eller som en lav-alkoholisk avec til kaffen.
Ved opbevaring på køl kan denne lækre likør holde sig mindst 1 år efter åbning.

 
 
Se brochuren her
 
 

Gave æske bestående af alle 3 flasker (20 cl flasker)

 

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Forslag til dig

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Andre købte også
Betalingsmetoder
paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Find os på