Log på
Logo text
Bøgetjære på foderplads

Bøgetjære på foderplads

Jagt med foderplads på vildsvin er virkelig ”gør det selv” jagt. Jo mere jægeren arbejder og udvikler bøgetjære på foderplads,jo flere vildsvin besøg bliver det til.

FORFATTET AF BO MAGNUSSON

Når du har mistanke om, at du har vildsvin på dine jagtmarker, er det meget nemt at bekræfte dette - selvom du ikke kan se ”opgravninger” på dit vildtkamera, eller spor i kornet på dette.  

Jagt begynder med køb af bøgetjære på foderplads, rådgiver Bo Magnusson i Smygehamn, Sverige.

TRIN 1

Køb en dunk bøgetjære og smør på enkelte træer af mindre værdi. Træet vil blive beskadiget af grisenes behandling. Spred tjære fra jorden og omkring en meter op. Anvend også lidt tjære så højt som du nå jorden, da vil tjærelugten spredes med vinden længere væk og gør det lettere for grisene at finde tjæretræet. Køb evt. en sprayflaske med bøgetjære til dette 
For at beskytte sig mod parasitter i huden elsker vildsvinene at smøre sig ind i tjære og bøgetjære fungerer også som myggebalsam for vildsvin (dette er ikke bevist er grunden, andre mener det er som deodorant for vildsvinene)
Bøgetjære på foderplads tiltrækker mindst lige så godt som foder, og bør derfor være på alle vildsvinenes foderpladser. Bøgetjære på foderplads tiltrækker også om vinteren!
Der er ingen tvivl, hvis grisene har været der og gnedet sig mod en tjæret træstamme. Der sidder lange børster af hår i den tjære der er tilbage, og omkring stammen er jorden opgravet.
Nu påsmører du igen - tyk og klistret skal det være!! Hele tiden.

TRIN TO - RULLE TØNDEN

Når svinet nu regelmæssigt kommer til din stamme, er det tid til trin nummer to. Rulletønden kan udholde vildsvinet i timevis. Det gode ved denne er også, at det kun er vildsvin som har forstand nok til, at rulle tønden og få indholdet ud.
Man ved, at grisene har været der, når tønden er tom, og så du undgår du at fodre duerne med dyrt foder.
En aktivitetstønde kan købes i din vildsvin butik og koster typisk ca. kr. 350,-.
I midten af toppen er en øsken, således at et stålkabel kan sættes i. 
En pæl slås ned i jorden, eller det medfølgende stålspyd sættes i jorden. Stålwiren fra tønden, omkring to meter, sidder nu godt fast.
Vildsvin elsker majs, men ærter og hvede kan gøre det.
Tønden fyldes med 20 - 30 kilo og sættes ud.

Hvis du er heldig, vil vildsvinene finde tønde hurtigt. Når du kommer til din bøgetjære på foderplads og ser, at tønden ligger ned og er tom, så kan du forvente regelmæssige besøg fremover.

Vildsvinenes søgen efter foder sker desværre næsten altid efter mørkets frembrud. Ventetiden kan være lang - og kold. Lugtesansen er grisenes bedst udviklede sans.

TRIN TRE - OPBYGGE ET ”GRISE”- SKUR ELLER HYTTE

Derfor er det nu, vi kommer til trin tre - At bygge et ordentligt griseskur eller Kanzel som tyskerne, med lang erfaring i vildsvinejagt, kalder dette lukkede jagttårn.
Først bygges en platform til at stille skuret på. Dette bør være omkring to og en halv meter høj. Byg hytten så højt, at du kan stå op i det, og så bred, at man kan sidde to personer - Det er sjovt at have en ven med og se på grisene.
Det gulv, som du sætter hytten på skal ”stikke lidt ud". Så får du en lille "balkon" med et gelænder rundt, hvor du kan stå, når du ønsker at gå ind eller ud af huset.
Dette øger sikkerheden i mørke. Hytten udgør et ordentlig vindfang og derfor skal det sikres ordentligt. Så undgår du, at komme ud til et væltet skur. En jæger i et ”griseskur” udsættes ikke for regn og dårligt vejr og efterlader mindre fært.
Placeringen er uhørt vigtig.
Find ud af hvor vinden primært kommer fra og placer ”skuret” i overensstemmelse hermed. Det er vigtigt ikke at få vinden i ryggen og dermed få din fært båret ned til foderpladsen. Igen må det pointeres, at lugtesansen er grisens bedst udviklede sans.

OPSÆT EN FODERSPREDER

Oftest er du ikke er i stand til at tilse din foderplads regelmæssigt, derfor er der mulighed for at opbygge en foderspreder. Du køber selve sprederen, sætter en beholder på og bygger et stativ til at montere det hele på.
Vi har meget gode erfaringer med foderspredere med 12v motorer, som koster omkring 700 DKK. Vi har tre kørende. De kan indstilles til at smide ud to-fire gange om dagen. Jeg har sat dem til at smide lidt mere end et kilo majs hver gang. Grisene er meget glad for majs, så dette lille beløb er nok til at få besøg næsten hver aften.
Det første udkast skal være lige så snart det bliver mørkt, og det andet udkast tre til fire timer senere.
Fodre når det er lyst, vil være at fodre de fugle som er i området og ikke vildsvinene. Har du to forskellige fodretider, kan du endda tiltrække to forskellige grupper af grise.
Grisene vænner sig til lyden af fodermaskinen og vil ofte venter på at gå væk - når de er der. Det er med andre ord med til at styre vildsvinenes ankomst til foderpladsen. Vi maler selv alt på foderpladsen sort, fordi det da ikke vil blive set så let, og forhåbentlig vil vi have tingene i fred.

SØDT BRØD ER VILDSVINESPISE

Brød synes grisene meget godt om , gerne så sødt som muligt. Rodfrugter såsom kartofler og sukkerroer er også gode. Brød, har vi selv været fodret med i lang tid. Jeg lagde brødet ud omkring 50 meter fra min Kanzel / skur, tæt nok til skud.
Grisene er meget forsigtige. Normalt styrter de ud fra skjulesteder og hurtigt snuppe brødet for derefter hurtigt at vende tilbage til beskyttelse og der spise (smaske) brødet.
Når grisene har været på foderpladsen et stykke tid og spist og der ikke sker noget, vil de føler sig mere sikre og viser mere ud på de åbne områder.
Men muligheden til, lettere at skyde vildsvin på, må naturligvis ikke betyde, at Suggor (søer med smågrise) skydes. Skud på foderpladser gør det netop muligt at skyde på de rigtige grise. Skytten kan roligt vælge gode skud og dermed undgå anskydninger.
Det er også vigtigt, som med alt anden jagt, at forvalte stammen og ikke skyde flere grise , end hvad der kan anses for sandsynligt at dit jagt område kan bære.

STUDER GRISENE INDEN DU SKYDER

Det er klogt at sætte en masse tid af til at studere vildsvinene på foderpladsen, før et skud afgives. Brug af vildkamera kan være af uvurderlig betydning. Med et vildtkamera på din foderplads, sikrer du at du altid har et  overblik over hvad der kommer på din foderplads, og ikke mindst hvornår.

Når du har indblik i, hvilke grupper der besøger foderpladsen, kan du trygt vælge de dyr, der kan komme i betragtning til afskydning. Husk, at grupper næsten altid består af søer med unger (Suggar). Skydes soen bort fra de smågrise som stadig sutte (børnene er normalt stribede), betyder det normalt, at smågrisene vil dø.
50-70 kilos grisene er lækre at spise.
Når det er mørkt, er det vanskeligt at vurdere grisens størrelse. Jeg har min rulletønde til at sammenligne med. Har vildsvinet samme størrelse krop, så vejer de levende normalt omkring 50 kg.
Er der fejlfarvede vildsvin (for eksempel svin, der er hvid med prikker) skyder jeg dem i første omgang, men kun når de har nået den rigtige størrelse. Lader man de større søer gå, har man altid vildsvin i området.

LAD ORNERNE LEVE!

Orner kommer normalt alene til foderpladsen, og store orner har tendens til ikke at være så gode at spise. Derfor…. lad dem leve, og de vil gengælde til svineproduktion.
Det betyder ganske rigtigt, at jeg savner et trofæ af orne’s tænder på væggen. Men hellere en levende orne i skoven end stødtænder på væggen (og ornekød som hundemad).
Det er næsten altid mørkt når svinene kommer. God optik i såvel håndkikkert som kikkerten til din riffel er et must. Riffelkikkerten skal have et belyst sigtemiddel.
Både night vision og lygter monteret på riflen er forbudt til jagt. Disse må kun bruges til eftersøg. 
Derfor kan det være en god idé, at smide halm på foderpladsen og derefter smide korn i. Grisene vil da skulle arbejde lidt, mens den lyse halm gør det lettere at se dem. Vi har tolv fuldmåner om året - drag fordel af dem!
Lokkejagt betyder også, at du kan levere et meget godt skud med støtte og til det rette dyr.

FØLG DET FORRESTE BEN OP MED SIGTEKORNET

Normalt er der ikke behov for eftersøg og vildsvinene går ikke langt fra skudstedet, hvis du følger det forreste ben op til næsten halvdelen af kroppen. Vildsvinet vil ofte gå ned i skuddet.
Husk at kontrollere, at der ikke er dyr bag den gris du sigter på. En skjult gris kan såres med et gennemskud.
Har du ikke selv en eftersøgshund, skal du kunne tilkalde en Schweisshund med meget kort varsel. Hav derfor altid et Scweisshunde register med dig, i det område du jager i.
Bøgetjære på foderplads tiltrækker også andre vilde dyr end vildsvin, såsom elg, dådyr, krondyr, rådyr, ræve og grævlinger og især fugle. Skuret er aldrig kedeligt at sidde i.

Jeg plejer at sætte mig ud en time før solnedgang. Ofte kommer mindre orner alene for at spise, før de andre - de ender i min fryser!

Lokkejagt efter vildsvin – vel tilrettelagt - er spændende og sikker. Begynd at tjære et træ i dag!


Vildsvineskuret. Altid i læ for regn og rusk og giver mulighed for gode oplevelser


Foderautomaten. En fyldt tønde rækker 1-2 måneder. Under automaten ser du hvordan det ser ud, når der er velbesøgt på pladsen.

    
Smør bøgetjæren på fra jordniveau og ca 1 meter op. Bøgetjære på foderplads er vildsvinenes myggeolie. Vildsvinene elsker at gnubbe sig med tjære.
Træ efter besøg af vildsvin 

Knæk og bræk

Jagt-jakt.dk