Log på
Logo text
Spromise 128

Spromise 128

Spromise 128 vildtkameraet er den perfekte kombination af kvalitet og pris!

Når du er på ”jagt” efter et vildtkamera, så går du som regel efter at hive det bytte med hjem, der har alle de rigtige funktioner uden at efterlade et bundløst hul i din digitale bankboks. Det skal siges, at der er mange imponerende vildtkameraer ude på markedet for tiden, men priserne er som regel ligeså ”imponerende” eller rettere afskrækkende. På den anden side, hvis du kigger på priser, der er mere opmuntrende, så er det kvaliteten, der efterlader en tungt hængende følelse af skuffelse.

Spromise 128 er vildtkameraet, som formår at skille sig ud, fordi det er en kombinations af high tech-funktionaliteter til en overkommelig pris. Det kan godt være, at det ikke er det absolut billigste vildtkamera på markedet, eller det, der har allerflest funktioner, men det er nok til, at de fleste har råd til det, samtidig med at de kan opgradere deres jagtaktiviteter til et professionelt niveau.

Dét får du, hvis du har et Spromise 128 vildtkamera

Vi kan allerede sige, at funktionaliteterne parret med prisen hos Spromise 128 bliver en hård nød at knække for konkurrenterne på markedet. Vi har testet kameraet, og vi må sige, at vi er imponerede!

  • SMS-kontrol (Så du kan tænde, slukke og meget mere hjemmefra)

Der kan indtastes en låsekode, så kameraet ikke kan anvendes af andre end dem, der kender koden. Du kan ”styre” kameraet via SMS koder, hvilket betyder, at du kan modtage øjebliksbilleder, ændre start- og stoptider, tilføje eller slette brugere, der har adgang til vildtkameraet eller få tilsendt billeder. Du kan få statusopdateringer på kameraet - herunder hvor mange billeder, der er taget, strømniveau etc.

  • Kameraet kan indeholde op til 12 AA batterier eller tilsluttes ekstern strømforsyning

Strømforbruget afhænger at de indstillinger, der er slået til, samt hvor mange billeder kameraet tager. Fx gør brugen af SMS kontrol, at strømforbruget stiger. Du kan hele tiden følge strømniveauet på de billeder, du modtager.

OBS: Med anvendelse af AA batterier er det vigtigt, at disse er lækagefri og af god kvalitet.

  • En lukketid (triggertime) på 0,9 sek.

Lukketiden sørger for, at du ikke får slørede billeder, når vildet løber forbi i høj fart. Med en lukkehastighed på 0,9s, får du altid skarpe billeder, som er i fokus.

  • Usynlig sort blitz / Black flash

Blitzen er usynlig for både mennesker og dyr, hvilket gør, at man ikke skræmmer vildtet væk. Det er derfor ideelt til vildsvinejagt, idet vildsvin af natur er meget forsigtige og derfor bliver bange og flygter pga. blitz.

  • SD kort på 32GB

Som i de fleste andre vildtkameraer, så kan der i et Spromise 128 sættes et SD kort i på optil 32GB.

OBS: Du bør kun bruge så stort et SD kort, hvis du vil optage video, ellers anbefales det, at bruge et SD kort i 8GB størrelse.

  • Dansk menu

Menuen er enkel og ligetil. Den bliver endnu mere overskuelig, hvis du udnytter muligheden for at ændre sproget til dansk. Den danske menu gør det muligt, at udnytte de mange funktioner Spromise 128 besidder.

Vær på jagt selv når du ikke er det!

Det er ikke utænkeligt, at du som jæger har oplevet at komme skuffet hjem fra jagt uden et tilfredsstillende udbytte. Du har tænkt, at heldet ikke lige var med dig den dag, men det smarte ved et vildtkamera er, at held ikke længere spiller en rolle. Du kan overvåge jagten fra Spromise 128, selv når du sidder hjemme i sofaen og få viden om, hvor vildtet befinder sig, og hvornår det er aktivt. Denne viden kan du anvende til at optimere jagten på bedst mulig vis. Det vil sige, at du med et vildtkamera kan opnå vigtig viden før, under og efter jagtsæsonen.

Et godt tip

Sæt kameraet op der, hvor du ønsker at overvåge. Fx i nærheden af din jagtstige, tårn eller anstandsplads. Du kan med fordel bygge en lille kasse, som kan give kameraet lidt ly, så der ikke kommer dug og dråber på linsen. Dog må den ikke genere PIR sensoren, linsen eller dioderne.

Gode overvejelser inden køb

Inden du vælger at investere i et vildtkamera, er det vigtigt at overveje, i hvilke sammenhænge kameraet skal anvendes, og ikke mindst hvilke funktioner du ønsker, at det skal have.

Vi har opstillet en række gode overvejelser, som du med fordel kan forholde dig til:

  • Vil du gerne kunne ”styre” kameraet hjemmefra?
  • Hvilke forventninger har du i forhold til billedkvaliteten?
  • Hvor hurtig en lukketid skal kameraet have?
  • Skal kameraet have usynlig eller synlig blitz?
  • Hvor stort et SD kort har du brug for?
  • Hvor lang tid skal det kunne holde strøm?

Hvis du gerne vil have alle disse funktionaliteter i dit kamera, så er det jo meget heldigt, at de kommer indbygget i Spromise 128 til så god en pris.

Vores ærlige og personlige oplevelse med kameraet

Hvis du er kommet så langt i teksten, kan du nok godt gætte, at vi ikke har meget at beklage os over med dette vildtkamera. Det er en super fed oplevelse, at billederne står så skarpt selv om natten. Billederne var utrolig gode med perfekte farver, skarphed og dybde. Menuen er enkel og ligetil, og så kan den ovenikøbet ændres til dansk, hvilket gør det meget nemmere at navigere rundt i de mange funktioner.

Den eneste svaghed (hvis man kan skrive det) er batteri levetiden. Det kræver meget strøm at kameraet tager så gode natbilleder, som det gør... der er derfor plads til hele 12 batterier i batteri huset. Det gode er, at man altid kan se batteristatus, når man får underretninger på sms, så man kan skifte batteriet i god tid – alt i alt et fantastisk kamera til prisen!