• NYE TERMISKE SPOTTERE

    TEST DEM I VORES MØRKE TUNNEL

  • ALT TIL AKTIVITETSPLADSEN

    FODER, LOKKEMIDLER, FODERSPREDERE MM.

  • SPECIALT TØJ TIL VILDTSVINEJAGT

    NÅR SIKKERHED OG KOMFORT ER VIGTIGT

Alt i jagtudstyr

Jagt-jakt er Danmarks førende leverandør af jagtudstyr til praktiske jægere! Vi har grejet, som du rent faktisk behøver. Vi har det i en kvalitet som vi kan stå inde for og til en pris, som du har råd til at betale. I denne webshop kører vi med en simpel PRISGARANTI: Vi matcher enhver pris, som du kan finde på samme vare i andre danske webshops, som har varen på lager!

Jagt-jakt er markedsledende leverandør af såvel vildtkameraer (vi leverer også i store mængder til offentlige myndigheder) som alt i udstyr til jagt om natten herunder natkikkerter baseret på analog eller digital IR-teknologi samt termiske enheder og håndspottere.

Jagt-jagt er en selvstændig og 100% dansk jagtforretning, som fra starten har satset hårdt på at levere praktisk kvalitets-jagtudstyr til aktive jægere. Vi dyrker selv med glæde alle former for jagt, men vores primære passion er vildsvinejagten, og det er en udstyrstung jagtform, hvor grejet for alvor bliver sat på en prøve. Vi koncentrerer os derfor om kvalitet til rimelige penge og vi importerer i langt større grad end de fleste andre jagtforretninger en stor del af vores sortiment direkte fra leverandører i hele verden. Det betyder, at vi har et usædvanligt bredt udvalg af jagtudstyr og at vi har masser af varer, som ikke kan købes andre steder.

Vi har en stor fysisk jagtforretning kun 3 minutter fra afkørsel ”Greve N” ud til motorvejen syd for København. Her kan du se og købe hele vort sortiment. Stort set alle danske jægere passerer lige forbi, hvis de kører til Sverige på jagt via Øresundsbroen eller færgen i Helsingør.

I butikken er der mulighed for at få en demonstration af grej som for eksempel natkikkerter, termiske håndspottere eller vildtkameraer. Vi har indrettet en mørketunnel til formålet, så vi kan demonstrere udstyret under realistiske forhold i mørke og vore medarbejdere er veluddannede på produkterne – de bruger dem selv på praktisk jagt.

Vildsvin og mårhund

Boars-R-Us! Vildsvinejagt er vores passion. Jagt-Jakt er den eneste danske jagtforretning, som har specialiseret sig i vildsvinejagt. Det betyder, at vi altid er på forkant med den teknologiske udvikling inden for jagtudstyr som natkikkerter, termiske spottere, vildtkameraer og alt hvad man som vildsvinejæger kan drømme om af praktisk jagtudstyr til vildsvinejagten. Vi fører alle de kendte mærker og vi kender produkterne – deres fordele og ulemper – ud og ind. Så uanset om du søger Zeiss, Pulsar, ATN eller PARD ligger vi inde med grejet.

Vi fører naturligvis også alt i udstyr til indretning af foderpladserne – komplette anlæg, tønder spredere, tjæreautomater, lys, majs, tære og mere avancerede lokkemidler samt alt til slagt og kødhåndtering. Du finder ikke et brede udvalg af kvalitetsudstyr til vildsvinejagt hos nogen andre jagtudstyrsleverandører. Vi er selv meget aktive vildsvinejægere og deler gerne ud af vore erfaringer – vildsvinejagt er en stor jagtmæssig udfordring og der er helt enkelt utroligt meget sjovere, når det for alvor spiller.

Vi ved hvad der skal til for at skabe den perfekte foderplads, som lokker vildsvinene til og holder på dem gennem jagtsæsonen. En gang imellem skal der lidt mere til, end blot majs og bøgetjære. Vi har de gennemtestede lokkemidler, der virker – og mange af dem finder du kun hos os. Vi har hvad du skal bruge til at holde din jagt kørende automatisk, selvom du ikke selv har tiden til at komme der særligt ofte. Du kan købe alt jagtudstyret hos Jagt-Jakt.

At vi igennem årene har fokuseret så kraftigt på natjagt med riffel, har også bragt os ind på det stadigt relativt nye jagtunivers omkring regulering af mårhunde i Danmark, som vi er storleverandører af udstyr til. Så tal med os, hvis du skal opgradere riflen til effektiv natjagt med elektroniske sigtemidler eller vil udnytte de vidtgående muligheder, der er for at overvåge vildtet på dit revir med de bedste vildtkameraer.

Der er mange faldgruber, når man vil investere i nyt elektronisk jagtudstyr såsom natkikkerter, termiske spottere eller vildtkameraer. En af dem er, at udviklingen går utroligt stærkt, hvilket betyder, at der er en del udstyr på markedet, som reelt er teknologisk forældet. Vi guider dig igennem junglen, så du kan træffe dine valg på et oplyst grundlag.

Mørketunnel i butikken

Der er mange faldgruber, når man vil investere i nyt elektronisk jagtudstyr såsom natkikkerter, termiske spottere eller vildtkameraer. En af dem er, at udviklingen går utroligt stærkt, hvilket betyder, at der er en del udstyr på markedet, som reelt er teknologisk forældet. Vi guider dig igennem junglen, så du kan træffe dine valg på et oplyst grundlag.

Vi har indrettet en mere end 20 meter lang mørketunnel til afprøvning og demonstration af natoptik under realistiske forhold. For enden af tunnellen har vi opsat en foderplads komplet med helmonteret vildsvin, så man som kunde kan danne sig et realistisk indtryk af udstyrets muligheder og begrænsninger. Vi bruger tunnelen til al test og demonstration af IR-udstyr – både kikkerter og lygter. Tunnellen er værdsat af vore kunder, fordi den muliggør realistisk sammenligning af forskellige løsninger side om side og dermed hjælper folk til at træffe de bedste valg. Der er som nævnt stor forskel på natoptik og intet demonstrerer disse forskelle bedre, end at opleve dem ved selvsyn.

Vildtkameraer til alle formål

Jagt-jakt er en af Danmarks største leverandører af vildtkameraer til alle formål. En stor del af vore kunder er naturligvis jægere, som bruger udstyret til at danne sig et overblik over vildtets tilstedeværelse på jagtreviret. Men vildtkameraerne er mere end jagtudstyr. De bruges også i stadigt større udstrækning til vildtovervågning af ikke-jægere – f.eks. når man helt enkelt vil vide, hvad der rører sig på et terræn (vi sælger en hel del kameraer, som bliver brugt i forskningsprojekter i hele verden). Vore kameraer er dog også særdeles velegnede som overvågningskameraer – f.eks. i forbindelse med overvågning af sommerhuse, byggepladser, industrigrunde osv. Har du brug for automatiske kameraer til et hvilket som helst formål, så kontakt os på Jagt-jakt – vi har årelang erfaring på området og vi har de bedste produkter til de bedste priser.

Et bredt sortiment

Hos os finder du naturligvis også alt det mere ”almindelige” jagtudstyr, som du forventer at kunne finde i en velassorteret jagtforretning. Vi har en stor beklædningsafdeling med alt i jagttøj i alle prisklasser fra bl.a. Mike Hammer, Deerhunter og Härkila. Vi har et stort udvalg i skydestokke og bipods fra bl.a. Viper-Flex, Spartan og 4 Stable Sticks. Masser af knive, foderaler, rensegrej, rygsække, gaveartikler og alle de nærmest uendeligt mange andre udstyrsdetaljer, du har brug for. Vi fører grøn haglammunition med bio-nedbrydelige haglskåle fra Mike Hammer og et udvalg af riffelammunition fra Lapua, Federal, Fiocchi og RWS…. Og så har vi selvfølgelig alt i konventionel optik fra bl.a. Zeiss og Optisan. Vi kan selvfølgelig også hjælpe dig med at få udstyret monteret.

Vi kan med andre ord det samme jagtudstyr som alle andre jagtforretninger – og en hel del mere, for dig som er riffeljæger og ved, at jagtudstyr ikke bare er jagtudstyr.

 

Betalingsmetoder
paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Find os på